Skilt med teksten lejlighed til leje på udenlandsk sprog

Står du overfor en udlandsflytning? I så fald er der sikkert en hel masse ting, som du opgiver at have med. Har du så overvejet hvad der skal ske med? Der kan være rigtig mange gode ting, som du af forskellige årsager ikke kan have med, og som det samtidig vil være ærgerligt bare at smide ud.
Så tag det miljøvenlige valg og brug tid på at finde ud af, hvordan andre kan få glæde af dine ting.

Udlej boligen møbleret

Hvis det kun er for en midlertidig periode, at du flytter til udlandet, så kan det være en god ide at lede efter en bolig, som er forladt af andre midlertidigt og som derfor er møbleret. Du sparer en masse tid, besvær og penge på denne løsning. Der vil altid være nogen ting man ikke kan undvære og dem må man så tage med. Spørgsmålet er så hvad du skal gøre med din egen bolig derhjemme, mens du selv opholder dig udenlands?

Det nemmeste vil være at udleje din egen lejlighed møbleret i den periode du er væk. Hvis du ligefrem kender et familiemedlem eller en god ven, som leder efter et sted at bo midlertidigt, er det oplagt at lade vedkommende flytte ind. Fordelen ved at udleje til en du kender, er at du, formentlig, får en lejer, som vil passe godt på dine ting. Ulempen er at man nemt kan blive uvenner, hvis ting går i stykker.
Det kan være svært at overdrage alle ens ting til en fremmed, men det er også en mulighed at betale for at få opmagasineret sine ting. På den måde kan man både passe på sine ting og udleje sin bolig samtidig.

Sorter i tingene

Hvis du vil have tingene med dig, er det en god mulighed for at få ryddet op i alle de ting, du ikke længere bruger. Men tænk over om andre kan få glæde af dem, før du smider ud. Hvis det er ting til boligen, kender du måske nogle unge mennesker, der lige er flyttet hjemmefra, og måske nogle som snart skal. De har som regel et begrænset budget, så de kan sikkert få stor glæde af køkkenredskaber og lignende.

Rydder du op i klædeskabet, er der måske noget tøj du kan sælge online og penge for, men ellers så kan du forære tøjet til en af nødhjælpsorganisationerne, så fattige kan få glæde af det.
En sidste mulighed er at tage alle de ting man ikke kan bruge med på loppemarked. Hvis du virkelig vil af med tingene, så kan du hen mod slutningen nærmest bare forære tingene væk. Der vil helt sikkert være meget, der forsvinder hvis det er tilfældet.

Få hjælp til flytningen

Hvis det er en permanent flytning vil der uanset hvor meget du sorterer, sikkert være mange ting du gerne vil have med. I dette tilfælde skal du have fat i et flyttefirma, men hvem?
Her kan jeg anbefale at bruge internationalflytning.dk, udfyld formularen på deres hjemmeside og de får op til fire forskellige flyttefirmaer til at kontakte dig.

Søg
Facebook
Google+